Hjælper på Zaxsez

Hjælper på Zaxsez

Hjælpertilmelding Zaxsez 2016

Som hjælper på Zaxsez får du lov til at komme bag om Zaxsez - både op til løbet og på løbet. Du kan vælge flere måder at være hjælper på:

Måder at hjælpe på:

Postmandskab hos kendt postansvarlig

Hvis du kender én, der er postansvarlig på Zaxsez, kan du tilmelde dig direkte under denne person. Dette er den nemmeste måde at hjælpe til med Zaxsez på, fordi du laver en aftale direkte med den postansvarlige.

Hjælper på kendt funktion

Hvis du har en aftale med en anden nøgleperson (køkkenchef, teknikchef, HQ Crew Chef el.lign.) kan du tilmelde dig direkte under denne funktion.

Det samme gælder, hvis du har en aftale med nogen i løbsledelsen om en bestemt funktion, du skal varetage, f.eks. hvis du skal være fotograf.

Postmandskab / hjælper uden aftale

Har du ikke en aftale om at være med til noget sammen med en, du allerede kender, kan du tilmelde dig med funktionen "Find mig en funktion". Du vil så hurtigst muligt blive kontaktet af en person fra løbsledelsen, som vil sætte dig i kontakt med en funktion, der har brug for hjælp.

Åbne møder:

Ca. 4 gange om året holder vi åbne møder for vores medlemmer, postansvarlige og hjælpere på Zaxsez. Her har du mulighed for at komme med og sætte dit præg på Zaxsez og bidrage til udviklingen af poster og andet.

Weekenderne ligger som regel i maj/juni, oktober, november og januar måned. Derudover holdes der også evaluering i marts måned.

Praktisk information:

Som hjælper skal du tilmelde dig med navn, telefonnummer og e-mail. Alle skal tilmelde sig af hensyn til vores administrative registrering af deltagere på løbet.

MAD:

Som hjælper betaler du for den mad, du spiser. De sidste par år har prisen for måltiderne været nogenlunde den samme hvert år.

Priserne i 2014 var således:

Aftensmad fredag: 15,- 

Fredag aften natmad: 20,-

Morgenmad lørdag: 20,-

Frokost lørdag: 30,-

Aftensmad lørdag: 45,-

Natmad lørdag: 20,-

Morgenmad søndag: 20,-

I alt for hele weekenden: 170,-

Hvis du er medlem af foreningen Zaxsez er det gratis at være hjælper på arrangementet i februar. Det koster 250,- om året at være medlem af foreningen.

OVERNATNING:

Hjælperne overnatter som hovedregel på HQ i klasselokaler. Overnatningslokalerne fordeles mellem de postansvarliges tilmeldte hold, således at alle hjælpere får mulighed for at sove uden at blive forstyrret af andre hjælpere, som skal på post på andre tidspunkter end en selv.