Forplejning og overnatning

Forplejning og overnatning

Forplejning

Vi ville rigtig gerne gøre det gratis at deltage som hjælper på Zaxsez. Men det ville kræve en deltagebetaling på over 600,- pr. spejder.

Derfor er vi nødt til at opkræve penge for forplejning for alle, der ikke er medlemmer af foreningen. Foreningsmedlemmer betaler til arrangementet gennem deres kontingent og er derfor fritaget for betaling på Zaxsezarrangementet i februar måned.

Forplejningen i 2018 er følgende muligheder:

  • Sen aftensnack fredag aften (ca. 22.00-23.00) – f.eks. sandwich, tarteletter, pølsebord eller anden let anretning
  • Morgenmad lørdag
  • Frokost lørdag
  • Aftensmad lørdag
  • Natmad lørdag
  • Morgenmad søndag
  • Mulighed for at smørre madpakke til hjemturen
  • Kaffe og te gennem weekenden

I år har vi indført følgende forplejningsmuligheder:

1)     Tilmeld dig og spis frit hele weekenden for 185,- all inclusive
Du får fuld forplejning hele weekenden, kaffe og te og mulighed for at fylde termokande. Når du ankommer, får du udleveret et armbånd, som giver dig ”fri buffet”

2)     Køb ét måltid (uanset måtidsart) for 35,- og fyld din tallerken 1 gang
Du tilkøber ét måltid, som har en enhedspris på 30,-
Du kan kun tage én gang af buffeten for din billet. Der kan købes ekstra billetter i kiosken.

Du kan købe lækkerier i vores kiosk, hvor der også i år er mulighed for at købe en kop kaffe eller te (som udleveres gratis til folk med armbånd). I kiosken kan du købe et ”kaffe”-armbånd, som giver kaffe og te ad lib. For 20,-

Overnatning

På Zaxsez foregår overnatningen i klasselokaler. Vi ved godt, at det ikke altid er optimalt for alle, men det er det, vi har til rådighed.

Når du tilmelder dig, vil du blive placeret i overnatningslokale med dem fra din post eller funktion. Hvis I er et lille postcrew vil I komme til at sove sammen med andre – vi forsøger at placere jer sådan, at I skal sove nogenlunde samtidig.

Vi henstiller til at sminkning, planlægning af posterne, klargøring mv. henlægges til fællesarealerne på skolen, således at overnatningslokalerne KUN benyttes til overnatning.

Vi håber, at alle vil være med til at rydde op efter os – så derfor er det vigtigt, at I hjælper med at få sat stole og borde på plads, når I forlader lokalet søndag. Vi vil gerne alle sammen hurtigt hjem, men det kommer vi kun, hvis vi hjælpes ad!