Hjælpertyper

Hjælpertyper

Som hjælper på Zaxsez er der mange funktioner, du kan bestride. De fleste hjælpere kommer for at hjælpe en postansvarlig eller anden funktionsansvarlig, de kender, som har spurgt om de vil hjælpe. Men du kan sagtens deltage, selvom du ikke kender nogen, der har ansvaret for noget.

Postmandskab hos kendt postansvarlig

Som postmandskab hos en postansvarlig, du kender, skal du tilmelde dig hér på siden, ligesom alle andre hjælpere. Din postansvarlige har en kode, du skal bruge for at blive tilknyttet ham/hende. Den er vigtig at bruge, da vi ellers ikke kan give dig overnatningsplads og spisetider, der matcher din postansvarliges.

Du får al information om din opgave gennem din postansvarlige – vi leverer kun informationer om de praktiske ting ved at deltage.

Postmandskab uden tilknytning til fast post

Hvis du gerne vil stå på post, men ikke kender en postansvalig, kan du tilmelde dig som ”postansvarlig uden tilknytning til fast post”. Det er vigtigt, at du skriver, hvornår du kan være tilstede på weekenden og hvor meget du ønsker at hjælpe i løbet af weekenden.

Du vil blive tilknyttet en eller flere opgaver i løbet af weekenden – de fleste opgaver vil du kende på forhånd, men vi kan også stå i en situation, hvor vi finder dine opgaver undervejs på løbet. Så hvis du vil være ”løsgænger-postmandskab”, skal du være forberedt med varmt tøj og en god termokande, så skal vi nok sørge for at du får nogle gode oplevelser og nogle sjove opgaver.

Madhold

Hvis du gerne vil være en del af madholdet, skal du kontakte vores køkkenchef.

SOVS

SOVS – Særligt Omsorgsfulde og Venlige Sikkerhedsfolk – er vores sikkerhedshold. Hvis du gerne vil være en del af SOVS kræver det først og fremmest at du har et gyldigt førstehjælpskursus på en vis størrelse samt at du kontakter vores SOVS-koordinator på Morten [at] zaxsez [dot] dk – det er ikke hvert år, at SOVS søger nye folk. At være et sikkerhedshold som dem kræver først og fremmest en god kemi indbyrdes i gruppen, men hvis du mener, at du har noget at bidrage med og interessen i en lidt anderledes opgave på Zaxsez, er du meget velkommen til at kontakte dem.

Teknik

Vil du gerne være en del af teknik-holdet, som kører store som små materialer rundt og servicerer de postansvarlige på postplaceringerne, skal du kontakte teknik-koordinator Patrick på patrick [at] zaxsez [dot] dk

HQ og administration

Vil du gerne hjælpe med at tage telefoner, stå i kiosk, køre ud med mad, være en del af ”hyggen” på HQ eller tage imod løse opgaver direkte fra arrangementsledelsen, skal du kontakte administrationskoordinator Jonas på ………………

Hér kan vi bruge ALLE – så snyd ikke dig selv for en hyggelig, sjov og anderledes måde at være på spejdertur på.